CYKLING

Team Rynkeby

Cykelløb har altid haft en kæmpe interesse og da jeg i 2014, og stadig den dag i dag, har været en del af Team Rynkeby var jeg ikke sen til at sige ja tak.

Team Rynkeby blev stiftet i 2002, da 11 motionscykelryttere med tilknytning til den danske juiceproducent Rynkeby Foods A/S besluttede sig for at cykle til Paris for at se afslutningen på Tour de France. Rynkeby Foods var hovedsponsor for turen, men andre virksomheder bakkede også op. Faktisk var deltagerne på historiens allerførste Team Rynkeby-hold så gode til at skaffe sponsorater, at der var 38.000 DKK i overskud, da holdet returnerede til Danmark en god uge senere. Pengene donerede Team Rynkeby til børnekræftafdelingen på Odense Universitetshospital, og en tradition var født.

I dag består Team Rynkeby af 2.100 motionscykelryttere og 550 hjælpere fordelt på 57 lokale hold fra henholdsvis Danmark, Sverige, Finland, Norge, Færøerne, Island, Tyskland og Schweiz.

I gennem det meste af et år skal deltagerne ikke alene blive i stand til at cykle de godt 1.200 km til Paris – de forpligter sig også til at gøre en indsats for at rejse penge til børn med kritisk sygdom.

Gennem sine tre brands, Rynkeby, God Morgon og hohes C, dækker den tyske juicekoncern Eckes-Granini projektets centrale omkostninger i samarbejde med de organisationer, der samles penge ind til. Det betyder, at alle indsamlede midler går til organisationer, der hjælper børn med kritisk sygdom. I Danmark støtter Team Rynkeby to organisationer; Børnecancerfonden og Børnelungefonden.

I 2019 donerede Team Rynkeby 79,3 mio. DKK til organisationer, der hjælper børn med kritiske sygdomme – heraf gik de 29,4 mio. DKK til Børnecancerfonden og Børnelungefonden i Danmark.

Jeg er utrolig stolt af at være en del af dette fantastiske projekt og jeg har deltaget hvert år siden 2014. I 2020 og 2021 foregik turen rundt omkring i Danmark pga. af Covid-19.

EN FIRMATUR KAN OGSÅ
FOREGÅ PÅ CYKEL

Gerdøe Cykling tilbyder cykelrejser i Danmark eller overalt i Europa.

Vi tilbyder cykelrejser/ teambuilding til virksomheder, kommuner, foreninger, idrætsklubber, institutioner, cykelklubber.

Vi skræddersyer din rejse efter dine ønsker – og står for alt som f.eks.:

• forplejning
• cykeltøj
• servicebil
• hotelophold
• ruteplanlægning
• holdkaptajner
• afslutningsarrangement
• manual til service hold og holdkaptajner

Ja stort set ALT – Det hele forgår i tæt dialog med dig som kunde – og med Ørslev Bike Travel som tæt samarbejdspartner

Har du en ide til et cykelophold, så kontakt os gerne.

Få et uforpligtende tilbud